Fra Peter den stores hoff [Ferdighetsmål A]

Den danske utsendingen Just Juel oppholdt seg ved Peter den stores hoff på begynnelse av 1700-tallet. Her gjengir han noen av sine inntrykk. (Fra Peter Normann Waage: Russland er et annet sted, Aventura 1990)

Oppgave

  1. Hvilket inntrykk har Juel av livet ved hoffet?
  2. Hva forteller sitatet om politiske forhold i Peter den stores Russland?

Kilde

Tekstudrag fra Peter Waage: Russland et annet sted

[d.1. Martius Anno 1711]: Samme Knez Romodanow hafde en liden flaske brændviin i sin lomme, hvilken hand gav Tsaren som en stoer foræring. Tsaren tog og derimod med største ærbødighed og kyste hans haand, gav os alle noget at smage deraf: hver, som smagtde det maatte kysze denne Knezis haand. Jeg fick og noget lidet deraf at smage, hvoraf mit bloed saaleedis blev oprørt, at Jeg i nogle dage ej kunde komme mig igjen, thi det var effter Tsarens siigende destilleret af Spiritu vini og rød Spansk peber og saa stærckt, at mig siuntis, mand ej torde bruge andet for at komme tyve og røvere til at bekiende deres skielmstycker end true dem med at dricke deraf.

[d.15. October Anno 1710]: (...) Jeg saavell som alle andre herværende gesandter og fremmede Herrer blev indbuden. Men formedelst upaszelighed for mit bryst undskyldte Jeg mig, saasom Jeg derforuden alt fortsaae, at det mueligt vilde have kostet mit liv, om Jeg saaleedis i trej nætter og dage, som de andre giorde, skulde have sværmet og drucket. Thi Tsaren ved alle slige verdskaber har dend sædvane, at han strax, naar giesterne indkommer, endogsaa førend de faar drucket eller smagt viin, lader sætte dobbelt vagt for dørrene, og ingen udladis, endogsaa icke, naar de ere saa fulde, at de, Salvo Honore, spyer og overgiver sig. Derimod dricker Tsaren self sielden over en flaske viin eller højt tvende, saa Jeg i saa mangfoldige dricke-laug sielden saae Hannem ræt, som det kaldis, overgiven fuld, men giesterne bliver alle saaleedis fyldte, at de hvercken sandser dag eller dør, og da giver Tsaren sig i snack med dem, for at høre dem ud, og viide, hvad der sticker i enhver. Seer og gierne, at Russzerne ved druckenskab bliver ueens og skiender hin anden ud, paa det hand kan høre deris tyverier, listighed og træcker, som de bebreider hinanden, hvoraf hand da tager siden leiligheds at straffe dem, og heeder da med rætte, som ordsproget lyder: Naar tyvene kommer op at skieldis, faar bonden sine vare igjen.